Annonce
Krimi11. feb. 2022

Politiet beder om hjælp: Deler nye billeder af bilen

Fredag beder politiet fortsat om hjælp i sagen om den dræbte Mia Skadhauge Stevn
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Politiet deler nu billeder af den sorte Golf, som de formoder er den, som Mia Skadhauge søndag morgen blev samlet op i.

Det sker i forsøget på at fastlægge bilens præcise færden.

Annonce

”Vi søger efter vidner, der har set denne Golf i Hammer Bakker i tidsrummet fra cirka kl. 06.30 – 07.30 søndag den 6. februar.”

Til SE og HØR fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen, at de dagen igennem følger sporene i eftersøgningen, men i øjeblikket arbejder ude i Dronninglund Storskov.

På billedet nedenfor kan man se, hvor bilen præcist holdt i det pågældende tidspunkt, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

https://imgix.seoghoer.dk/kort.jpeg

Bilen er en sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader.

"Man skal hæfte sig ved, hvordan nummerpladen ser ud, mærket og formen på bilen. Ring til os på 114, hvis du har set den i Hammer Bakker i det tidsrum – tak for hjælpen.”

https://imgix.seoghoer.dk/bil3_0.jpeg

https://imgix.seoghoer.dk/bil2_0.jpeg

https://imgix.seoghoer.dk/bil1.jpeg

Mia Skadhauge Stevn forsvandt søndag morgen klokken 06.09, efter at være blevet samlet op på Vesterbro i Aalborg af en sort personbil.

Onsdag klokken 11.20 blev to 36-årige venner anholdt og sigtet for drabet. Torsdag blev den ene af de to varetægtsfængslet, mens den anden blev løsladt.

Han er dog stadig sigtet for drab.

På et pressemøde samme aften kunne vicepolitiinspektør Frank Olsen oplyse, at de havde fundet ligdele fra en menneske, som de formodede var Mia Skadhauge Stevn i Dronninglund Storskov.

Annonce

Sponsoreret indhold