Krimi8. oktober 2021

Politiet anholder endnu en mand i drabssag

En 24-årig mand er anholdt og sigtet for drabet på en ung mand, der blev begået på Nørrebro 7. september
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Den 7. september 2021 blev en ung dræbt på Hans Tavsens Gade i København.

Nu har Københavns Politi anholdt endnu en mand i sagen. Torsdag blev en 24-årig mand anholdt og sigtet for drabet på den unge syriske mand.

Dagen efter drabet tilbage i september blev en 21-årig mand anholdt. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Politiet mener, at de to mænd i forening har planlagt mordet.

- Vi har en teori om, at den 21-årige og den 24-årige har begået drabet i forening.

- Vi kan dog ikke udelukke, at der kan have været flere medvirkende, og der kan derfor komme flere anholdelser i sagen, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard.

Men politiet er stadigvæk på bar bund i forhold til, hvad der er årsagen til, at den ung mand blev dræbt.

- Vi har ikke endeligt kunne fastlægge motivet til drabet endnu, men vi ser nogle indikationer på, at der har været en forudgående kontakt mellem de to sigtede og den dræbte. Vores nuværende vurdering er derfor, at det ikke var et tilfældigt møde, der førte til drabet, siger Bjarke Dalsgaard.

Københavns Politi har tidligere udsendt et signalement af offeret på dagen for drabet i håb om, at vidner erindrer at have set ham i timerne op til drabet, eller på anden måde ved noget om det, der er sket.

Den 21-årige var syrer, næsten skaldet og havde sort fuldskæg. Han var iført blå jeans, sort t-shirt med Levis-logo, sorte Nike-sneakers med hvide såler og han havde en guldkæde om halsen.

Hvis man har viden om drabet, eller man har set noget den pågældende dag, skal man kontakte Københavns Politi på 1-1-4.

Sponsoreret indhold