Krimi4. januar 2021

Politiet advarer: Pas på vaccinesvindlere

Der findes svindlere der ude, der bruger vaccinen til at snyde folk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

- Pas på vaccinesvindlere!

Sådan lyder en advarsel fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

"Vaccinesvindlere" er kriminelle, der udnytter situationen til at narre personfølsomme oplysninger ud af borgere. Som regel for i sidste ende at stjæle penge fra deres ofre.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Politiets erfaring er, at kriminelle kan udnytte Covid-situationen til at forsøge at få fat i borgernes personfølsomme oplysninger, skriver de på det sociale medie.

Det er ikke første gang, at politiet advarer om svindel, hvor coronavirussen har spillet en rolle i de kriminelles svindelnummer.

Tidligere har svindlere lavet et falsk corona-site, hvor det endda lykkedes dem at snyde sig til personfølsomme oplysninger.

Nu hvor vaccinen er et af tidens varme emner, er det også noget, de kan finde på at bruge.

Så hvis man får et opkald fra en person, der ønsker at man oplyser som ens NemID eller andre personlige oplysninger, så skal alarmklokkerne ringe.

Der er også noget i gære, hvis vaccine-svindleren påstår, at personen skal ud på din addresse og stille spørgsmål.

Politiet understreger også, at borgere kun får skriftig information fra Sundhedsmyndighederne i E-boks eller brev, før de slal vaccineres.

Sponsoreret indhold