Krimi29. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Politiet advarer mod svindel: Falske mails og falske opkald

Nordjyllands Politi oplever flere borgere, som er blevet udsat for svindelforsøg
Ung kvinde taler i mobiltelefon, onsdag den 31. maj 2023. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)
I Nordjylland er flere borgere mandag ofre for svindel.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kan godt være, at man typisk lige skal i gang, når det er mandag.

Men lige i dag skal man passe på med at være uopmærksom.

Det kunne noget i hvert fald tyde på.

Nordjyllands Politi har nemlig her til morgen modtaget ekstra mange opkald fra borgere, som er blevet udsat for svindelforsøg.

Det skriver de på det sociale medie X.

– Det er både falske mails og opkald fra engelsktalende "robotstemmer", der anklager borgerne for ulovligheder, skriver de,

og politikredsen kommer samtidig med en opfordring, hvis man får mailen eller opkaldet.

– Vores råd: Smæk røret på. Slet mailen.

Tidligere på måneden oplevede Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en stigning i antallet af svindelsager mod ældre.

Det fik politikredsen til at opfordre yngre medborgere, at de talte med de ældre om telefonsvindel.

Sponsoreret indhold