Krimi23. juni 2022

Politiet advarer: Det er IKKE fra os!

Svindlere misbruger politiets logo til at true sig til penge og personlige oplysninger - slet omgående beskeden, lyder myndighedernes råd
Svindelmail ligner noget fra politiet
Sådan ser toppen af de bedrageriske beskeder ud.
 Skærmdump

Et nyt forsøg på digitalt at true sig til penge spreder sig i disse dage igen i Danmark.

Og bedrageriet viser, at svindlerne er parat til at gå meget langt for at få fat i dine kontanter eller dybt private oplysninger.

Torsdag aften måtte Rigspolitiet således rykke ud med en advarsel på Twitter om, at flere borgere for tiden får besked om, at Europol og politiet er i gang med en sag imod dem.

Beskeden, som du kan se i bunden af artiklen, er samtidig ganske truende og fortæller, at modtageren har begået særdeles alvorlig kriminalitet.

Formålet er naturligvis at gøre dem, der får mailen bange og måske tage en dialog med afsenderen, som de tror er politiet.

Men det skal man bestemt ikke, lyder rådet altså fra myndighederne:

"Vi råder til, at du sletter mailen, og ikke går i dialog med afsenderen," skriver Rigspolitiet.

Forklaringen er naturligvis, at svindlerne håber, at de kan få dig i tale. Og på den måde lokke personlige data eller måske penge ud af dig i forsøget på "at stopppe sagen".

Sponsoreret indhold