Krimi8. juli 2020

Politiet advarer: Del ikke denne video

Der cirkulærer for tiden en video på sociale medier, hvor en ung mand får tæv, imens han er på toilet - politiet opfordrer alle til at slette videoen, hvis de modtager den
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

En voldsom video af en ung mand, der får tæv, imens han sidder på toilettet, bliver delt på sociale medier.

Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi, som ser med stor alvor på sagen.

- Vi tager stærkt afstand fra, at man filmer vold og derefter lægger optagelserne ud offentligt – uanset om man kalder det skete Happy Slapping eller ej, siger politiinspektør Kaj Nielsen.

Efterforsker

Politiet får mange henvendelser fra borgere om den pågældende video, hvor politiet kan oplyse, at gerningsmanden allerede er anholdt.

Det til trods bliver overfaldet ved med at gøre skade for offeret, i og med at videoen bliver delt flittigt.

Man skal hverken gemme eller dele videoen. Videoen er desuden af en sådan karakter, at det kan være strafbart at dele den.

Politiet foreslår samtidig forældre at tage en snak med deres børn om, hvordan det kan påvirke andre at filme dem i ubehagelige situationer.

Sponsoreret indhold