Krimi16. oktober 2020

Politibetjent kørt ned af knallert

Torsdag eftermiddag forsøgte to betjente at stoppe en knallertfører, som dog valgte at køre lige ind i den ene betjent
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politi_7.jpg
 Foto: Politi.dk

En 16-årig knallertfører manglede ikke mod, men måske derimod forstand, da to politibetjente fra Østjyllands Politi ville stoppe ham.

Knallertføreren kom kørende ad Bodøvej i Aarhus, men da han fik øje påm patruljen drejede han straks ind ad et stisytem.

Det fik betjentene til at vende bilen for at komme i kontakt med drengen.

De kunne se ham køre op på en cykelbro, imens han filmede patruljen. Derfor steg den ene af betjentene ud af patruljevognen og stillede sig i vejen for den 16-årige.

Der blev råbt højt til knallertføreren, som satte farten ned, men ikke stoppede, hvorfor han kørte betjenten ned.

De væltede begge om på jorden, hvorefter betjenten lagde den 16-årige i håndjern.

Han er nu sigtet for narkokørsel, besiddelse af narko, vold mod politimand, manglende brug af styrthjelm, brug af håndholdt mobil under kørslen, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for brugstyveri af knallerten.

Sponsoreret indhold