Krimi28. januar 2021

Politi stormede Louises fitnesscenter efter mistanke om kæmpefest: Gjorde sød opdagelse

Der var selvfølgelig også både diskolys og høj musik i den 40-årige kvindes træningsrum
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_3.png
 Foto: Facebook, Aspire Fitness Studio

Rundt omkring i verden er politimyndigheder ekstra på stikkerne – især når mørket falder på.

For med nattelivets omfattende nedlukninger, kan der opstå private arrangementer – såkaldte piratfester – hvor hverken forsamlings- udskænkning- eller afstandsrestriktioner overholdes.

Så da politiet i området Rhos-on-Sea i det nordlige Wales fik et tip om at stakkels Louise Lewis overtrådte Covid-19-reglerne i sin dansesal, måtte tre uniformerede betjente rykke ud.

På de sociale medier bliver videoen af den 40-årige fitnessinstruktør, der den pågældende aften underviste sine online-elever i disciplinen ”pound”, delt vidt og bredt.

Blev forskrækket

Her bliver den forvirrede kvinde afbrudt i sin undervisning, da der pludselig bliver hamret på døren. Den høje popmusik får hun skruet ned, og forvirringen breder sig til resten af holdet.

- Åh, det her er ligesom en af den slags videoer, man ser på sin telefon, hvor et eller andet går helt galt, lyder det fra en af deltagerne, da Louise går mod døren for at lukke op, uden at slukke for sit signal, før en anden erklærer sig enig:

- Jeg har set alt for mange gyserfilm til at kunne holde det her ud.

Ifølge Daily Mail ankom de tre kvindelige betjente, fordi de havde modtaget henvendelse om brud på coronareglerne fra andre i området. Sandsynligvis på grund af den høje musik og lysene.

Se den sjove situation i videoen her:

Den glade instruktør tog dog på ingen måde politiets besøg tungt.

- Jeg har ikke overtrådt reglerne, for alle mine hold er online. Jeg er faktisk bare glad for de kom, så de kunne se, at jeg gør det hele, lige som jeg skal, fortæller Lewis, der dog indrømmer, hun blev forskrækket.

- Alle pigerne var med online. Jeg passede ligesom mig selv, og så begyndte de at banke hårdt på døren. Jeg blev skræmt fra vid og sans, men lettet da jeg så, det var politiet.

Louise Lewis er én af de britiske virksomhedsejere, der kæmper for at holde gang ik biksen under corona. Det er blandt andet derfor, hun kører online-hold.

I øjeblikket er der store regionale forskelle på graden af nedlukninger i Storbritannien.

Politiet på vagt

I Dorset, som ligger i det sydvestlige England, ser de i øjeblikket utroligt mange kreative og sommetider ”fjollede” forsøg på at omgå reglerne.

I netop landdistriktet Dorset, i byen Bournemouth, er 19 personer for ganske nyligt blevet anholdt under en ulovlig fest, og alle 19 personer – inklusiv én enkelt der bar en festlig hat – kan se frem til en bøde.

James Vaughan fra Dorsets politi fortæller, at de i byen modtager 400 tips om overtrædelser af Covid-restriktionerne om ugen.

Sponsoreret indhold