Krimi29. april 2022

Politi søger vidner: 13-årig pige blufærdighedskrænket

Torsdag var en blot 13-årig pige ud for en yderst ubehagelig oplevelse, da hun ventede på bussen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bla_blink_foto_rigspolitiet.jpeg
 Foto: Rigspolitiet

Da en 13-årig pige torsdag ventede på bussen ved busstationen i Varde, blev hun udsat for noget yderst ubehageligt.

Af en netop udsendt pressemeddelelse fremgår det, at Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag modtog en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse, hvor en 13-årig pige blev krænket af en mand.

I forbindelse med efterforskningen søger politiet nu vidner.

Gerningsmanden beskrives som:

– Mand med et etnisk dansk udseende
– Omkring 180 cm høj og spinkel af bygning
– Vurderes til at være 30-40 år gammel
– Havde et langt hageskæg sat op med elastik
– Var iført en grå/sort jakke med huller og lapper på, samt mørkegrå joggingbukser, orange sol- eller skibriller og en skotskternet hue

Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte tlf. 114.

Sponsoreret indhold