Krimi31. marts 2021

Kæmpe politi-skandale: Over 100 kvinder overvåget

En medarbejder ved Østjyllands Politi mistænkes for at have skaffet sig ulovlig adgang til over 100 kollegers telefoner – primært kvinder, skriver Ekstra Bladet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mobil.jpg
 Mads Jensen/Ritzau Scanpix

En overvågningsskandale af dimensioner ser ud til at have ramt dansk politi og Østjyllands Politi. Det skriver eb.dk.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev en mandlig IT-medarbejder ved politikredsen den 29. marts sigtet for uberettiget at have skaffet sig adgang til over 100 politikollegers telefoner.

Manden skulle angiveligt have lagret materialet fra telefonerne, og opbevaret det privat gennem en længere periode.

Det præcise antal ofre i sagen er ukendt, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det primært kvindelige politikolleger og deres telefoner, som manden har skaffet sig adgang til på ulovlig vis.

- Jeg kan bekræfte, at vi har en sag, og at den er videresendt til Midt- og Vestjyllands Politi til videre efterforskning, men jeg kan ikke sige mere end det, siger politidirektør hos Østjyllands Politi, Kirsten Dyrman til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold