Krimi9. marts 2022

Politi offentliggør billede af bil i drabssag

Østjyllands Politi søger mennesker med oplysninger om en sølvgrå VW Golf i forbindelse med en drabssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_24.png
 Foto: Presse-fotos.dk

Onsdag aften offentliggør Østjyllands Politi et billede af en bil, som kan have forbindelse til drabet på den 21-årige mand, der natten til tirsdag blev fundet dræbt i Viby J.

Kort efter politiet havde fundet den dræbte mand, blev bilen fundet forladt på Ormslevvej, hvor den var sat i brand.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bil_3.jpg

Har du set denne bil? Foto: Østjyllands Politi.

Politiet fortæller yderligere, at bilen var stjålet og havde fået monteret stjålne nummerplader.

- Vi har efterforsket intensivt siden fundet af den dræbte. Vi har indhentet videooptagelser, afhørt vidner og foretaget kriminaltekniske undersøgelser. Det er på den baggrund, at vi nu kan offentliggøre fotoet af bilen, som, vi mener, kan have forbindelse til drabet, siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Har du set bilen fra klokken 01.11 natten til tirsdag og har oplysninger om sagen, kan politiet kontaktes på 114.

Har du set denne bil?

• Sølvgrå VW Golf VARIANT 2,0 fra 2005
• Særlige kendetegn: Bilen er malet med koksgrå rende langs paneler og skærmkanter (ses på billedet), fælge er i ”alu crome look”.
• Køretøjet havde påmonteret stjålne nummerplader HG36244.

Sponsoreret indhold