Krimi 9. februar 2022

Politi med kraftig opfordring i Mia-sagen: Del ikke falske billeder af eftersøgt bil

Op til flere falske billeder af den bil, der samlede Mia op, er i omløb på internettet
Foto: politi.dk

Et eller flere falske billeder af en mørk bil, som politiet har eftersøgt i Mia-sagen, er i omløb på internettet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det fortæller Christian Brinck, der er presseansvarlig i Nordjyllands Politi, til TV 2.

Han opfordrer kraftigt til ikke at dele de falske billeder af bilen.

- Vi opfordrer til, at man kun deler billeder, som kommer direkte fra politiet eller etablerede medier, siger han til tv-stationen.

Politiet har allerede modtaget hundredevis af tip om bilen, der samlede 22-årige Mia Skadhauge Stevn op klokken 06.09 på Vesterbro i Aalborg.

Derfor har efterforskerne tidligere meddelt, at man ikke ønsker flere oplysninger om bilen, da man har nok at arbejde ud fra.

Den mørke bil standsede kortvarrigt, samlede Mia op og kørte derefter syd ad Vesterbro.

Sponsoreret indhold