Politi massivt tilstede: Undersøger mistænkeligt forhold

OPDATERING 20.37: Københavns Politi skriver nu, at der er tale om en genstand, som er blevet kastet ind i kiosken og har skabt en sprængning. Der er ingen personskader. De efterforsker dog fortsat på stedet.
Københavns Politi er lige nu til stede ved en kiosk på Hans Knudsens Plads i København.
Det skyldes, at de er i færd med at undersøge et mistænkeligt forhold.
Det skriver TV 2.
Ritzau skriver desuden, at der er sprængstofhunde til stede ved Hans Knudsens Plads.
Billeder fra området viser også, at der er folk tilstede fra de højtspecialiserede EOD-hold, som blandt andet arbejder med ammunitions- og minderydning.

Ifølge Ekstra Bladet, som har en udsendt på stedet, så er der mindst 15-20 politifolk på stedet, og der er også afspærret omkring kiosken.
Tidligere på aftenen skrev Hovedstadens Beredskab, at der var en del røgudvikling i kiosken, samt at de var på stedet for at undersøge det.
Beredskabet fandt dog ikke årsagen, men overdrog i stedet området til politiet, skrev de senere.
SE og HØR følger sagen...