Krimi29. december 2022

Politi massivt til stede ved Vestre Fængsel

Både politi og brandvæsen er her til aften massivt til stede ved Vestre Fængsel

Her til aften har både politi og brandbiler rykket ud til uroligheder ved Vestre Fængsel.

- Omkring klokken 20 får vi meldinger om, at en gruppe på 30 sortklædte og maskerede mænd befinder sig ved boldbanerne og er i færd med at skyde fyrværkeri ind over muren til fængslet, fortæller vagthavende ved Københavns Politi Henrik Brix til SE og HØR.

- Da vi ankommer, flygter de i alle retninger, så vi har brugt en del tid på at lede efter dem i området, fortæller vagthavende.

Politiet har fanget 30 mænd, som i følge Henrik Brix vil blive tilbageholdt med henblik på registrering.

Avisen Ekstra Bladet erfarer dog, at personerne er medlemmer af grupperingen Bandidos, og at de var mødt frem ved fængslet for at hylde deres indsatte brødre.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix fortæller til B.T., at det er set flere gange før, at der bliver fyret fyrværkeri af mod et fængsel på den måde.

Vestre Fængsel ligger i det sydvestlige København. Ifølge Kriminalforsorgen er fængslet med sine 506 pladser Danmarks største arresthus.

Sponsoreret indhold