Krimi2. marts 2024

Politi massivt til stede ved moské: Person stukket ned

Københavns Politi er fortsat til stede ved moskéen på Dortheavej, hvor en person er kommet til skade
En person er lørdag morgen fragtet til hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved en københavnsk moské.
En person er lørdag morgen fragtet til hospitalet efter at være blevet stukket med kniv ved en københavnsk moské.
 Foto: Presse-fotos.dk

En person er lørdag morgen stukket med kniv ved moskéen ved Dortheavej i København.

Det har ikke overraskende fået politiet til at rykke ud, og spærre området omkring moskéen af.

På det sociale medie X oplyser Københavns politi, at personen er bragt til behandling for sine skader.

- Vi kan nu oplyse, at der er tale om en knivstikkeri. Den tilskadekomne modtager stadig behandling, men er uden for livsfare.

Vi kommer til at fortsat at arbejde på stedet nogle timer endnu, skriver ordensmagten i et nyt post.

Ifølge Ekstra Bladet er tre mand ført ud af moskéen iført dna-dragter og håndjern.

Det er ikke oplysninger, som Københavns Politi har ønsket at be- eller afkræfte.

Sponsoreret indhold