Annonce
Krimi2 timer siden (opd. 2 timer siden)

Politi massivt til stede: -Luk døre og vinduer

Vagtchef ved Nordjyllands Politi råder beboere i Hobro til at lukke vinduer, døre og for ventilation, hvis man kan lugte røg
Af: Ritzau
Annonce

Politi og brandvæsen er til stede på Havrevænget i Hobro, hvor der er brand hos et isoleringsfirma.

- Vi er dernede og er på vej med ekstra forstærkninger, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted til Ritzau.

Der er ikke umiddelbart tilskadekomne.

- Men jeg kan ikke udelukke, at nogle har fået noget røg. Derfor har vi en ambulance derude, siger vagtchefen.

Han råder beboere i Hobro til at lukke vinduer, døre og for ventilationen, hvis man kan lugte røg.

Der er nemlig en kraftig sort opstigende røg fra bygningen, som har retning mod vest ind over den nordlige del af Hobro, lyder det.

Politiet fik anmeldelsen klokken 21.42. Tæt på klokken 22.30 var to tredjedele af bygningen i brand.

Branden har på grund af en kraftig vind spredt sig til en nærliggende mark.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

Annonce

Sponsoreret indhold