Krimi1. november 2024

Politi måtte rykke ud til grove halloween-løjer: Tænk jer om

Politiet måtte tidligt fredag morgen rykke ud til en anmeldelse om en person, der havde hængt sig i et træ i Roskilde. Men det var en halloween-dukke

Politiet måtte tidligt fredag morgen rykke ud til en anmeldelse i Roskilde, om en person der havde hængt sig i et træ.

Men da patruljen nåede frem til stedet, kunne betjentene konstatere, at der var tale om en dukke i menneskestørrelse, som hang i træet.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 07:55, fordi en bekymret borger var i tvivl, om det var en rigtig person.

- Det er grove halloween-løjer det her, og det kan være ret voldsomt for dem, der oplever det, lyder fra Midt- og Vestsjællands Politi til SE og HØR.

Politiet opforder nu borgere til at tænke sig om - også selvom det er halloween.

Dukken var en menneskelignende dukke iført flyverdragt og med sko, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Sponsoreret indhold