Krimi16. februar 2024 (opd. 16. februar 2024)

Politi er bekymrede for savnet 49-årig mand

49-årig mand gik fra sit hjem onsdag, og er siden ikke set. Familien er bekymret for hans helbred

Opdateret: Politiet oplyser fredag eftermiddag, at manden er fundet død

Politiet er fortsat ikke lykkedes med at finde en 49-årig mand, der ikke er set siden onsdag.

Det fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi til B.T (link fjernet), der ikke nedtoner situationens alvor.

- Ja, vi er bekymrede, siger han til mediet.

Det var torsdag, ordensmagten valgte at efterlyse manden, efter at han var gået fra sit hjem på Gl. Aalborgvej i Østerild uden telefon eller hævekort.

Det er den 49-åriges familie, der slog alarm, da de er bekymrede for hans helbred.

Politiet har i deres eftersøgning brugt både helikopter og hundepatruljer, men det har altså endnu ikke kastet nogle resultater af sig.

Manden beskrives som 182 centimeter høj, skaldet og iført blå jeans og koksgrå fleecejakke.

Har man oplysninger til sagen bedes man kontakte politiet på 1-1-4.

Sponsoreret indhold