Krimi10. marts 2021

Politi efterlyser gaderøvere: Har du set dem?

De to gerningsmænd mellem 15 og 17 år, står bag to røverier i København
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gaderoeveri1.jpg
 Foto: politi.dk

Søndag 17. januar stod to drenge bag to gaderøverier på togstationer i København. Nu efterlyser politiet gerningsmændene med overvågningsbilleder.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Politi.

Det første røveri skete 15.35, hvor tre dreng blev frarøvet et kontantbeløb på Nørreport Station. De to efterlyste truede sig til pengene med en kniv.

https://imgix.seoghoer.dk/gaderoeveri2.jpg
 Foto: politi.dk

Foto: politi.dk

Senere samme dag, omkring 16.30, røvede gerningsmændene to drenge på Christianhavns Torvs station. Her truede de også med kniv.

Den ene gerningsmand beskrives som mellem 175 og 180 centimeter høj, mellem 15 og 17 år, mellemøstlig af udseende med halvlangt sort hår. Han var iført sort kasket, dunvest med hvid overdel og blå Adidas-træningsbukser.

https://imgix.seoghoer.dk/gaderoeveri4.jpg

Foto: politi.dk

Den anden beskrives som ca. 170 centimeter høj, mellem 15 og 17 år, mellemøstlig af udseende, kraftig af bygning. Han var iført blå North Face-hue og et blåt joggingsæt.

https://imgix.seoghoer.dk/gaderoeveri3.jpg

Foto: politi.dk

Politiet opfordrer borgere med oplysninger om de to drenge til at henvende sig på 114.

Sponsoreret indhold