Krimi5. august 2021

Politi efterlyser 16-årig: Mistænkt for knivoverfald

Den 16-årige er efterlyst for et voldsomt knivoverfald mod en 22-årig tidligere på ugen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sekeria.png
 Foto: politi.dk

En 16-årig mand, Sekeria Abdi Musse Elmi, er lige nu i politiets søgelys, fordi han er mistænkt for et knivoverfald på en 22-årig mand på Høje Taastrup Station tirsdag.

Derfor har politiet nu offentliggjot navn og billede af den 16-årige i håb om at få hjælp fra offentligheden til at finde ham.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/a2cb4b02-df2a-4195-b552-b2857bdb7a7f-1024x683.jpeg

Sådan så det ud på stedet umiddelbart efter overfaldet. Foto: Presse-fotos.dk

Den 22-årige mand blev stukket flere gange med en kniv og måtte efterfølgende til behandling på hospitalet.

Den efterlyste 16-årige beskrives som 179 centimeter høj og spinkel af bygning.

- Vi eftersøger ham, men trods ihærdig søgen har vi endnu ikke pågrebet ham. Derfor beder vi nu offentligheden om hjælp til at lokalisere ham, og hvis nogen ser ham eller ved, hvor han opholder sig, så kontakt gerne nærmeste politi.

- Jeg vil også gerne opfordre ham til selv at henvende sig til politiet, siger politikommissær Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Politiet kan kontaktes på telefon 4386 1448.

Sponsoreret indhold