Krimi13. maj 2022
Politi affyrede varselsskud mod knivbevæbnet mand
Politiet har affyret varselsskud i forbindelse med anholdelse af mand med kniv. Ingen er kommet til skade
Af Ritzau

Foto: Rigspolitiet
Politiet i Esbjerg har fredag affyret varselsskud i forbindelse med anholdelse af en mand med kniv.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter fredag kort efter klokken 13.
- Vi er i øjeblikket til stede på Kvaglundparken i Esbjerg, hvor vi i forbindelse med anholdelse af en mand med en kniv har afgivet varselsskud.
- Ingen er kommet til skade. Der pågår fortsat efterforskning på stedet, skriver politiet.