Krimi9. december 2020

Politi advarer om syrebomber

Det tyder på, at nogle unge mennesker har fået en eksplosiv og farlig fritidsinteresse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Politiet kommer med en advarsel om syrebomber:

- Syrebomber er ikke drengestreger, skriver Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Politikredsen er på det seneste begyndt at modtage anmeldelser fra borgere, der har fundet rester fra syrebomber eller flasker, der ikke er eksploderet.

Syrebomber er fyldt med kemikalier, som sprænger i luften, når de kastes mod noget hårdt.

Den nyeste anmeldelse er fra tirsdag, hvor der var blevet fundet et par flasker med afløbsrens, nogle sølvpapirsruller og fire flasker, der allerede var eksploderet.

Genstandene blev fundet et sted, hvor der bestemt ikke bør flyde med syrebomber. Nemlig udendørs på en skole, nærmere bestemt en skole i Fuglebjerg.

Politiet understreger i døgnrapporten, at selvom det måske er unge mennesker, der har lavet syrebomberne, så er det ikke drengestreger. Det kan nemlig gå grueligt galt, for det er stærke kemikalier, der er i brug.

Hvis det går galt og sprænger på en måde, så det går ud over en person eller et dyr, kan den uheldige få alvorlige skader og ætsninger.

Politiet har en appel om, at man eksempelvis som forældre får talt med sine børn og unge om, at det kan være farligt at have syrebomber som fritidshobby.

Sponsoreret indhold