Krimi14. februar 2022

Politi advarer: Farlig sexforbryder flygtet fra fængslet

Hvis man ser manden, skal man under ingen omstændigheder tage kontakt til ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paul-robson-56.png
 Foto: Lincolnshire Police

Tidligt søndag morgen lykkedes det en livstidsdømt sexforbryder at flygte fra fængslet North Sea Camp i Boston, England.

Derfor er Lincolnshire Police nu ude og advare mod den farlige mand og efterlyse ham med billede.

Den 56-årige mand, Paul Robson, blev fængslet i 2000 dømt til livstid for flere tilfælde af voldtægt og vold.

– Denne mand er dømt voldtægtsforbryder, afsoner en livstidsdom og er ekstremt farlig. Han udgør en reel risiko for at forårsage betydelig skade på samfundsborgerne, siger Andy Cox, Lincolnshire Politi i en pressemeddelelse.

– Robson er en farlig sexforbryder, og selv om vi ved, at han særligt udgør en risiko overfor kvinder og små børn, så tror jeg, han kan gøre skade på hvem som helst.

Han opfordrer til, at man under ingen omstændigheder tager kontakt til forbryderen.

– Hvis man har information om, hvor han befinder sig, så kontakt os venligst. Hvis man finder ham, skal man ikke henvende sig til ham eller forsøge at tilbageholde ham, men i stedet ringe til os, siger Andy Cox.

Paul Robson beskrives som lys i huden, skaldet og almindelig af bygning. Han har et langt gedeskæg.

Politiet oplyser, at han sandsynligvis befinder sig i Boston, men kan være overalt i landet.

Paul Robson har en lang historik af sexforbrydelser bag sig.

Ifølge Sky News fik han sin livstidsdom i år 2000, efter han havde listet ind i en fremmet kvindes hus via en kattelem.

Her voldtog han en kvinde, mens han holdt en kniv for hendes hals.

Sponsoreret indhold