Krimi4. december 2020

Politi: 11-årig dreng skyder sig selv i hovedet under Zoom-undervisning

En 11-årig dreng mistede onsdag livet efter ifølge politiet at have skudt sig selv i hovedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/129017533_1626390697563291_9055940002566507648_n.jpg
 Foto: SAN JOAQUIN COUNTY SHERIFF’S OFFICE

Klokken 11 onsdag modtog politiet i San Joaquin et opkald, om at en lille dreng var blevet ramt af skud.

Da de ankom til stedet, fandt de den 11-årige dreng såret af skud i hovedet.

Det skriver People.

Han blev hastet til det nærliggende hospital. Politiet har nu meldt ud, at drengen døde et par timer senere af skud, som han selv forårsagede.

”Vi er i dyb sorg over at meddele, at de tidlige efterforskningsskridt har afsløret, at en 11-årig elev fra Woodbridgde Elementary School har mistet livet på grund af et selvforskyldt skudsår”, skrev myndighederne på Facebook.

En talsperson fra politiet fortalte Stockton Record, at barnet og hans søster begge deltog i virtuel undervisning, da tragedien indtraf.

Hun fortalte, at offerets lyd og video på computeren ikke var tændt, da skuddet gik af. Men søsteren hørte skuddet fra det andet rum og løb derfor ind for at tjekke op på broderen.

Da hun fandt den lille dreng skadet, alarmerede hun sin Zoom-klasse og løb hen til sin nabo som ringede til alarmcentralen.

Det skriver KXTV.

  • - Søsteren kom her og bankede på døren, siger naboen, som ringede efter hjælp.

  • - Den lille dreng var en af de sødeste små drenge, som du nogensinde kommer til at kende. Han var speciel. Stille og rolig. Han var typen, der aldrig ville gøre nogen fortræd. Han havde et smuk smil, sagde naboen.

Barnet gik i 6. klasse på Woodbridge Elementary school.

”Vi er i dyb sorg over at dele, at en elev fra Woodbridge Elementary School har mistet livet, efter et skudsår”.

”Vores tanker er med familien, som er påvirket af den frygtelige tragedie”, skrev lederen af skoledistriktet i en udtalelse.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold