Krimi29. juni 2021

Plummelum: Ny bøde til kogekonen

Direkte adgang fra toilettet til grøntsager i butikken udløser nu endnu et bødeforløg til Camilla Plum
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-30553_preview.jpg
 Foto: Hanne Juul

Sur smiley på sur smiley og bøde på bøde.

Det er virkeligheden for tv-kogekonen Camilla Plum.

Fødevarestyrelsen har endnu en gang sendt kontrollanter for at følge op på de mange mangler, som Plum har haft på sine adresser, hvor hun driver virksomhed.

Og igen står det slemt til med hygiejnen. I Jægersborggade ligger ”Gårdbutikken”, der sælgers Plums grøntsager, krydderier og andre madprodukter.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-344580-1_preview_0.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Camilla Plum kan tælle en, to, tre og mange flere bøder. Foto: Niels S. Andersen

Men de friske råvarer er alt for tæt på lokummet i butikken. Det blev allerede indskærpet over for Plum tilbage i maj, hvor hun fik en bøde på 5000 kroner. Men intet er sket siden sidst.

’Bødeforlæg på 7500 kr. er fremsendt. Følgende er konstateret: Forrum til toilet er ikke etableret. Der er stadig direkte adgang fra toiletrum til forretning, hvor der foretages salg af fødevarer. Forholdet er ved tidligere kontrolbesøg sanktioneret med indskærpelse og bødeforlæg’, står der i kontrolrapporten.

Plums ansatte fortalte til myndighederne, at de er i gang med at få lavet forrummet til toilettet. Samme besked gav de i marts måned. Først nu skulle håndværkere have inspiceret og målt op.

Ud af de seneste fire besøg har madmutteren fået anmærkninger tre gange. Det giver nu Fødevarestyrelsen mulighed for at bruge ”skærpede sanktioner”. Det kan være en midlertidig nedlukning eller større bøder.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2021-06-29_10_53_24-window.jpg

Kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Camille Plum har i over 40 år drevet Fuglebjerggård. Det er her hun blev landskendt for at stå bag de store gryder i sit landkøkken. Et køkken der senere blev lukket af myndighederne på grund af mug, manglende håndvask, intet varmt vand og flere andre basale sundhedsforanstaltninger i et moderne køkken.

Camilla Plum holder ferie og har ingen kommentarer til sagen, oplyser Fuglebjerggård i en mail til SE og HØR.

Sponsoreret indhold