En bygning i Silkeborg-forstaden Sejs-Svejbæk står i flammer onsdag eftermiddag.
Nu opfordrer Midt- og Vestjyllands Politi til, at borgerne i nærheden lukker døre og vinduer for at undgå røg.
- Personer i området bedes holde sig indenfor og lukke dører og vinduer, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Politiet oplyser videre, at beredskabet er på stedet og arbejder med at slukke flammerne fra branden.
Det skulle angiveligt være en brand, der er opstået i et pizzaria i bygningen.