Krimi17. maj 2024 (opd. 18. maj 2024)

Pige forsvundet: Nu kommer politiet med særlig bøn

I snart en uge har pigen været efterlyst – nu kommer politiet med særlig bøn

SENESTE: Pigen er nu fundet i god behold

Siden lørdag har en 15-årig pige været efterlyst, og nu kommer Københavns Politi med en bøn.

Ifølge TV 2 opfordres både erhvervsdrivende og borgere til at gennemgå eventuelle overvågningsbilleder for at se, om pigen eventuelt skulle fremgå af dem.

Pigen blev sidst spottet af et kamera i Indre By søndag klokken 00:34, og det er lignende overvågningsmateriale, som politiet nu søger.

Politiet har ikke nogle indikationer på, at den 15-årige skulle være udsat for noget kriminelt, men fordi hun har været forsvundet så længe, så tages der ingen chancer.

Og så sender vicepolitiinspektør Lasse Michelsen fra Københavns Politi en direkte bøn til Gabriela:

– Vi vil gerne høre, at du er i live. Der er ingen, der er vrede på dig, vi vil bare gerne vide, at du er i live, siger han til TV 2.

Har man nyt i sagen, skal man kontakte 1-1-4.

Sponsoreret indhold