Krimi24. maj 2024 (opd. 24. maj 2024)

Philip Westh natten efter overfald på efterskolepige: Søgte på "Sorø Gymnastikefterskole"

Omkring klokken 18 blev en efterskolepige brutalt overfaldet og forsøgt kidnappet - otte timer senere søgte Philip Westh blandt andet på "Sorø Gymnastikefterskole"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sagen mod en 33-årig mand, der er mistænkt for blandt andet at dræbe Emilie Meng, går nu i gang. Her kan du se, hvilke tre vigtige steder sagen kommer til at handle om. Video: Saad Ahmad/Patrick E. Nielsen

LÆS OGSÅ: Vidne i retten: Efterskolepige havde strips om hænderne efter overfald

8. november omkring klokken 18.12 blev en 15-årig efterskolelev fra Sorø Gymnastikefterskole brutalt overfaldet og ifølge politiet efterfølgende forsøgt kidnappet - det lykkedes heldigvis pigen at gøre så meget modstand, at gerningsmanden tog benene på nakken.

Fredag formiddag er det ved Retten i Næstved kommet frem, at 33-årige Philip Westh, som har indrømmet langvarig frihedsberøvelse og seksuelle overgreb begået mod en 13-årig pige, natten og dagen efter søgte på flere ting, som kan relatere sig til sagen.

Det har anklagemyndigheden netop dokumenteret for dommere og nævninge.

9. november klokken 02.48 søger seksualforbryderen på "Sorø".

Morgenen efter søgte den 33-årige drabstiltalte på "Sorø" og "Sorø Gymnastikefterskole" to gange, læste anklageren op for retten.

I tiden efter søgte han derudover også på "BT", "Ekstra Bladet" og "TV 2 Øst".

I tiden op til overfaldet søger han på noget, der kan relatere sig til overfaldet, helt op til 15. oktober 2022. Søgningerne stopper dog frem til 8. november klokken 22.45, hvor han søger på "B.T" og "TV 2 Øst".

Det er tidligere i sagen kommet frem, at Philip Westh havde travlt med at søge på forskellige ting, mens han havde en 13-årig pige holdt fanget i sit hjem i Svenstrup ved Korsør.

Her søgte han blandt andet på "forsvundne personer", ligesom han læste artikler om, hvordan moren til den kidnappede pige desperat ønskede datteren hjem.

Retten i Næstved har afsat 18 retsage til behandlingen af sagen - der forventes at falde dom i slutningen af juni.

SE og HØR følger sagen fra start til slut

Sponsoreret indhold