Krimi20. oktober 2020

Peter Madsens drøm gik i opfyldelse

Livstidsdømte Peter Madsen har i dag forsøgt at flygte fra Herstedvester Fængsel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med en hale af politi og specialstyrke bag sig forsøgte Peter Madsen i dag at flygte fra sit evige hjem i Herstedvester Fængsel.

Og i dag blev så også dagen for livstidsfangen, hvor hans drøm gik i opfyldelse.

For Peter Madsen, der før ubådssagen var var kendt som raketbygger, udtalte tilbage i 2014 et interview med Søndagsavisen - altså lang tid inden sin anholdelse - at han flere gange havde fantaseret om at være stjernen i en stor begivenhed, og at han drømte om at blive jagtet af helikoptere og udrykningskøretøjer.

- Jeg vil gerne i al hemmelighed bygge en kæmpestor brintballon og flyve ind over København i den, mens et hav af politibiler jagter mig nede på jorden. Ballonen vil jeg lande mellem de to spir på Roskilde Domkirke, mens politiet står klar til at fange mig. Jeg ved ikke, om det bliver lige præcis det, jeg kommer til at gøre, men jeg vil lave en happening af gigantiske dimensioner, udtalte Peter Madsen tilbage i 2014.

Og det kan man på alle måde sige, at han i dag gjorde.

SE og HØRs personer på stedet fortalte, at der er et massivt politopbud få hundrede meter fra fængslet.

Peter Madsen lå i lang tid i græsset, mens politi og bomberyddere var talstærkt tilstede omkring ham.

Ifølge SE og HØRS oplysninger havde Peter Madsen noget spændt om maven.

Det er endnu uvist, hvad der er sket forinden fangeflugten, og hvordan det overhovedet lykkedes ham at slippe forbi de høje mure.

Der går rygter om, at den drabsdømte Madsen har truet sig ud af fængslet med en bombe.

Peter Madsen har siddet fængslet siden 11. august 2017.

Her blev han reddet i land i Dragør Havn, efter hans ubåd var sunket i Køge Bugt.

Han blev senere dømt for drab, anden seksuel omgang end samleje og usømmelig omgang med lig for drabet på den svenske journalist Kim Wall.

Han har nægtet sig skyldig i drab og seksuel mishandling, men erkendte partering.

Lidt efter klokken 13 blev Peter Madsen igen anholdt og ført væk af politiet.

Sponsoreret indhold