Krimi26. oktober 2020

Peter Madsen skiftede forklaring igen og igen: Men så fandt politiet hans googlesøgning

Dødsårsagen og motivet er fortsat de store ubekendte faktorer i næstsidste afsnit af TV2’s dramaserie ”Efterforskningen”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var aldrig ligegyldigt, hvor mange af Kim Walls kropsdele, politiet kunne finde på havets bund under det uendeligt store Øresund i løbet af efteråret 2017.

Men imens det er altafgørende for den unge svenske journalists forældre, at kunne begrave hele deres datter – et helt menneske – andre steder end der, hvor hendes drabsmand gjorde det til søs, mangler politiet ikke længere kun ligdele, men vigtige svar.

I det næstsidste afsnit af serien ”Efterforskningen” ser vi endnu en gang en frustreret drabschef og hans kollegaer, der løber ind i en ny mur, hver gang de finder endnu del af unge Wall.

For når nyt dukker op, skifter Peter Madsen forklaring.

- Sådan kan han jo blive ved hver gang vi finder noget, lyder det fra assistenten Maibritt Porse, der er kastet ind i serien som fiktiv figur.

Hun frustreres naturligt over, at Raket-Madsen nu endnu en gang har skiftet forklaring.

- Først havde han sat hende i land, så havde han begravet hende til søs i hel tilstand, efter hun har slået hovedet. Nu har hun ikke slået hovedet, og hun er ikke blevet begravet i hel tilstand, remser hun nærmest komisk op.

- Sådan er reglerne. Som sigtet er han i sin gode ret til at ændre forklaring lige så tit han vil, svarer anklager Jakob Buch-Jepsen i skikkelse af Pilou Asbæk.

Ny viden - ny forklaring

Ganske som i virkelighedens efterforskning går Jens Møller Jensen ud med politiets nyligste opdagelse. Ingen skader på kraniet.

Og det får som ventet den varetægtsfængslede Peter Madsen til at lave endnu en u-vending under en genafhøring.

Journalisten fik alligevel ikke lugen i hovedet, men er omkommet som følge af kulilteforgiftning, kvælning eller iltmangel nede i Nautilus.

Lågen smækkede i, og det tog Peter Madsen for lang tid at hive den op igen.

En lang teknisk forklaring tvinger politiet til at kontakte en ekspert i ubåde, Ditte Dyrborg, gennemhuller siden hans tredje forklaring om defekte ventiler og en luge i baglås.

Liget af Wall var for tungt, så han måtte partere hende, for at kunne løfte hende op af tårnet og begrave hende til søs.

Utroværdigt

Katten efter musen fortsætter. Politiet er hele tiden lige i hælene på Madsen, der ændrer historien, så snart de har grebet om ham. Han smutter ud af deres hænder.

- Vi er nødt til at kunne afvise alt andet end drab, lyder der fra Jens Møller i TV2-serien.

https://imgix.seoghoer.dk/_dsc8152.jpg
 Foto: Per Arnesen, TV2

Jakob Buch-Jepsen, spillet i serien af Pilou Asbæk, mangler afgørende beviser for, at drabet i ubåden var forsætteligt og planlagt. (Foto: Per Arnesen, TV2)

I virkelighedens verden var det svært for politiet at arbejde med hans skiftende bretninger. Men det gavnede bestemt heller ikke gerningsmanden.

– Uden at jeg kender alle sagens detaljer, så stiller jeg mig undrende over for den nye forklaring. For hvis forklaringen er sand nu, så er der tale om et uheld. Så hvorfor er han ikke bare gået ud og fortalt det til at begynde med, fortalte eksempelvis Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i PET og chef for kriminalteknisk afdeling til BT.

En "fantastisk" dag

Den 29. november – på efterforskningens dag 111 – sker der noget skelsættende.

https://imgix.seoghoer.dk/_dsc2874.jpg
 Foto: Per Arnesen, TV2

Søren Malling har i rollen som Jens Møller ansvaret for at indsamle nok beviser til anklageren i sagen mod Peter Madsen (Foto: Per Arnesen, TV2)

En markeringsbøje som alle de andre dukker op til overfladen. Begge Kim Walls arme er fundet.

Joackim og Ingrid kan nu begrave deres datter. Hele deres datter.

- Det var en fantastisk dag. Vi var meget glade. Jeg ved godt, at det er surrealistisk at tale om glæde i forbindelse med sådan en makaber sag. Men da vi fandt torsoen, vidste vi godt, at nogen havde skåret resten af. Det fik vi bekræftet, så på den ene side er der glæde og tilfredsstillelse, fordi de pårørende gerne vil have en hel datter at begrave, men det er også en stor sorg, har virkelighedens drabschef fortalt i en stort interview i Euroman.

Selvmord som dødsårsag kan elimineres efter fundet af armene.

Men det er ikke nok. Selv motivet skal være tungen på vægtskålen, så Peter Madsen ikke bare ”slipper med 14 år, og er ude igen efter 8-10 stykker”, som Buch-Jepsen siger i en scene i serien.

Vigtig googlesøgning

Men så lykkes det politiet at genskabe en kopi af ubådsbyggerens IPhone og tilhørende websøgninger helt frem til den 10. august klokken 8 om morgenen. Altså 10 timer før han sejler ud.

Bare 18 timer før hans tur i ubåden med Kim Wall har han søgt på tre ord, der skal gå hen og blive afgørende for klarlægningen af motivet.

https://imgix.seoghoer.dk/_dsc1843.jpg
 Foto: Per Arnesen, TV2

Holdet af efterforskere bestående af fra venstre Nikolaj Storm (Hans Henrik Clemensen), Jens Møller (Søren Malling), Maibritt Porse (Laura Christensen) og Musa Amin (Dulfi Al-Jabouri) (Foto: Per Arnesen, TV2)

”Beheaded”, ”Girl” og Agorny – hvoraf det sidste ord er stavet forkert af Peter Madsen, men som betyder lidelse. Halshugning, pige, lidelse.

Politiet finder desuden syv tekster, der handler om spidning af kvinder, samt denne dødsporno-film, hvor en kvinde får skåret hovedet af.

Tre andre animationsfilm med samme indhold er downloadet på hans computer.

Pilene peger på et seksuelt motiv. Begær.

Magthungrende madsen

- Sædrester i underbukserne, det at han er en kendt skikkelse i det københavnske sexklubber, og det at han han i timerne op til drabet ser en snuff-video, hvor en kvinde får hugget halsen over, lyde det fra Dulfi Al-Jabouri, der spiller Musa.

- Magt, tilføjer Maibritt Porse. Kan han have haft lyst til at genvinde kontrollen. Genvinde magten?

- Han ville bevise, at han kunne slippe afsted med det. Det giver ham et rush, fortæller hun, da motiverne på tavlen skal reduceres.

Næsten som en profeti. Som om Porse allerede i mødelokalet ved, at den navnløse hovedperson i serien også nemt kunne have fundet på at flygte fra et topsikret fængsel efter længere tids planlægning. Der er allerede stof til sæson to.

Alle remedierne var med. Saven, som han sædvanligvis ikke medbragte i ubåden. Strips, lodder.

Men selvom Madsen så ud som om, han var forberedt til fingerspidserne, så nåede han altså gennem hele tre forskellige forklaringer på journalistens død, før han sad midt i salen i Københavns Byret.

Du kan se afsnit fem af ”Efterforskningen” i aften klokken 20 på TV2 eller på TV2 Play.

Sponsoreret indhold