Krimi 23. maj 2019

Peter døde i en ski-ulykke: Nu vil forældrene bruge hans sæd

21-årige Peter Zhu døde i februar måned i en ski-ulykke. Nu har en dommer givet forældrene lov til at bruge hans sperm
Foto: Westpoint

En opsigtvækkende retssag har ramt de amerikanske retssale.

Familien Zhu har kæmpet en indædt kamp ved retten i New York for at få lov til at bruge deres afdøde søns nedfrosset sæd, efter han er død.

Ved højesteretten i New York har Yongmin og Monica Zhu netop vundet retten til at få udleveret deres søns ædle klatter fra et hospital.

Det skriver CNN.

’Peters forældre er de retsmæssige ejere og kan tage de nødvendige beslutninger for, hvad der skal ske med Peters opbevarede sæd,’ skriver dommer John Colangelo i sin afgørelse i sagen ifølge CNN.

Retssagen begyndte i marts måned, hvor forældrene søgte om lov til at udtage sæden fra deres søn, mens han lå hjernedød i en respirator.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lå i respirator

Deres søn, Peter Zhu, afgik ved døden i en tragisk skiulykke i februar måned i år.

Den 21-årige søn gik på den anerkendte millitærskole ’West Point’, der ligger nord for New York City og er et af USA’s ældste millitærområder.

På en skibakke i det militære terræn fandt en skiløber Peter Zhus livløs. En helikopter fragtede den til et nærliggende hospital, hvor de konstaterede, at han havde brækket ryggen.

Ifølge CNN blev Peter Zhu tre dage senere erklæret for hjernedød af lægerne og lagt i respirator.

Her valgte Yongmin og Monica Zhu i første omgang at få lægerne til at trække sperm ud af sønnens krop.

Føre familien videre

Det fremgår af dokumenter fra rette, at Peters forældre i deres begæring til retten for at få lov til at få sønnens DNA, anførte sønnens ønske om at få tre børn.

Inden hospitalet ville frigive sæden, skulle en dommer tage stilling til, om det var lovligt. Det etiske råd i USA kom i 2018 med række anbefalinger til sager som denne.

Her blev det skrevet, at kæreste eller ægtefælle kan få lov til at få udleveret sæd fra en afdød i en lignende situation. De skriver også, at forældre til afdøde ikke har en etisk ret til sæden, da de ikke har været med i selve akten til at reproducere sig selv, som en ægtefælle eller kæreste har.

CNN skriver, at Dommer John Colangelo skrev i sin afgørelse, at familien har rettighederne til sæden. Men at de måske vil møde modstand og modvilje, hvis de går videre med tankerne om at få en rugemor til at føde deres søns børn.

 

 

Sponsoreret indhold