Krimi22. november 2022

Person påkørt: Togtrafikken er stoppet

Togtrafikken er stoppet mellem Odense og Fredericia, fordi en person er blevet påkørt

Togtrafikken mellem Odense og Fredericia har tirsdag aften været stoppet grundet påkørsel af en person.

Det melder DSB klokken 19.46.

Fyns Politi oplyser, at det er et intercitytog, som har påkørt en person. Det er sket ved jernbanen ved Kløvermosevej i Odense.

- Stedet er afspærret, og vi beder om forståelse for arbejdsro på stedet. Vi har pt. ikke yderligere, skriver politiet kort før klokken 20.30.

Togene er tirsdag aften ved at komme i gang med at køre igen.

Det melder DSB i en opdatering på sin hjemmeside klokken 21.40.

- På grund af en personpåkørsel har vi tidligere holdt stille mellem Odense og Fredericia. Vi er nu ved at komme i gang med at køre igen på strækningen.

- Der vil dog opleves store forsinkelser resten af aftenen. Togbusserne, vi har ude og køre, vil køre deres rute ud, og derefter i garage, skriver DSB.

Sponsoreret indhold