Krimi3. april 2024

Person fundet død i campingvogn

Personen blev fundet død i den udbrændte campingvogn
De pårørende er underrettet.
De pårørende er underrettet.
 Foto: presse-fotos.dk

Onsdag morgen blev en person fundet død i en campingvogn på en campingplads på Saksild Strand ved Odder.

Klokken 06.31 fik politiet en anmeldelse, om at campingvognen stod i flammer.

Da de kom frem var der store flammer. Da det lykkedes brandvæsenet af få slukket branden, var den nærmest udbrændt.

Inde i den fandt man en person, der var afgået ved døden.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at identificere den afdøde person. Politiet formoder dog, at der er tale om en 70-årig mand, der er ejer af campingvognen.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden. Da politiet endnu ikke kan sige, om det er en ulykke eller kriminel handling, bliver der foretaget afhøringer og sikret spor. Ligesom der i løbet af i dag bliver foretaget tekniske undersøgelser på brandstedet.

Sponsoreret indhold