Krimi7 timer siden (opd. 6 timer siden)
Person er død i bilbrand i Nordsjælland
Ingen mistanke om forbrydelse, siger politiet om sag på Esrumvej vest for Helsingør
Af Ritzau

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En person er fundet død i forbindelse med en brand i en bil på Esrumvej vest for Helsingør.
Det bekræfter politiet ifølge bt.dk.
Branden blev opdaget ved 10-tiden lørdag formiddag.
Sagen har givet anledning til nærmere tekniske undersøgelser, har politiet tidligere oplyst til Helsingør Dagblad.
Bilen brød i brand på en parkeringsplads, oplyser vagtchefen.
- Der er ikke noget, der tyder på, at der er begået en forbrydelse af en anden person, siger vagtchef Christian Kobbernagel til Ritzau.