KrimiI går (opd. I går)
Person alvorligt kvæstet i elevatorulykke på Amagertorv
Personen er svært tilskadekommen under arbejdet i en elevator på Amagertorv
Af Ritzau

Redningsfolkene måtte bruge svært værktøj for at få den sårede fri.
Foto: Presse-fotos.dkEn kvinde er mandag formiddag blevet alvorligt kvæstet i en ulykke i en elevator på Amagertorv i København.
Politiet har på det sociale medie X skrevet, at vedkommende er "svært tilskadekommen". Her blev det også oplyst, at hun blev behandlet af personale fra en ambulance.
Der er tale om en arbejdsulykke. Den skete i forbindelse med betjening af elevatoren, oplyser politiet. Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge omstændighederne.
Politiet oplyser, at den tilskadekomne er en kvinde midt i 50'erne.
Sidst på formiddagen oplyser politiet, at den tilskadekomnes pårørende er blevet underrettet.