Krimi5. marts 2021

Passagerfly måtte nødlande: Særdeles behåret passager angreb pilot

Et passagerfly måtte se sig nødsaget til at nødlande, efter en blind passager – i form af en arrig kat – angreb piloten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kat_i_cockpit.jpg
 (Modelfoto: MEGA)

De fleste – hvis ikke alle – piloter har brug for arbejdsro, når de styrer de tonstunge fly gennem luften.

Derfor måtte en pilot da også se sig nødsaget til at nødlande, da en blind passager – i form af en arrig kat – angreb ham.

Det skriver Al-Sudani ifølge Mirror.

Flyet fra Tarco Airlines var på vej fra Sudan til Qatar, da piloten pludselig fik uventet besøg i cockpittet cirka en halv time inde i flyvningen.

En uvelkommen kat vågnede tilsyneladende fra sin skønhedssøvn og var særdeles misfornøjet.

Den angreb således piloten, der ikke så andre muligheder end at nødlande flyet.

Man formoder, at katten er kommet ombord via hangaren, hvor flyet havde holdt natten over.

Det er ikke første gang, at piloter er blevet overrasket af katte i cockpittet.

I august 2004 blev en pilot fra Bruxelles også angrebet af en missekat, mens han var på arbejde.

Sponsoreret indhold