Krimi11. marts 2023 (opd. 11. marts 2023)

Pas på: Nu kommer de falske beskeder om skat

Der er kun en måde at tjekke din årsopgørelse på - og den kræver, at du stiller dig i kø som alle andre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sådan advarer Skattestyrelsen selv mod svindlerne.
 Video: Skattestyrelsen

LÆS OGSÅ: Så mange har tjekket deres årsopgørelse

Det kan være fristende at tage imod tilbuddet om en genvej til de penge, du forventer at få tilbage - eller skal betale - i skat i år.

Det ved digitale svindlere også.

Derfor sendes der i disse timer talrige falske beskeder ud som både mails og sms, der tilbyder dig at klikke dig frem til svaret på, hvordan din årsopgørelse ser ud.

I nogle tilfælde ringer svindlerne også til deres ofre og fortæller, at de er fra myndighederne eller din bank.

Andre gange truer de dig med, at du mister pengene, hvis du ikke straks klikker og opdaterer dine oplysninger.

Sådan oplever mange skat.dk i disse timer.
Sådan oplever mange skat.dk i disse timer.
 Skærmdump

Men det er heldigvis ret enkelt at gennemskue, hvad der er på spil.

For Skattestyrelsen ville ALDRIG sende den slags mails ud. Og der findes ingen nemme genveje til dine penge.

Pengene kommer ikke hurtigere, hvis du udfylder et skema et sted på nettet.

Og pengene forsvinder heller ikke, fordi du ikke har afleveret private data om dit kreditkort eller andre personlige oplysninger.

Disse oplysninger vil myndighederne aldrig bede dig om i en mail.
Disse oplysninger vil myndighederne aldrig bede dig om i en mail.
 Grafik: Skattestyrelsen

Det eneste rigtige sted at tjekke din årsopgørelse er på skat.dk. Også selvom du må vente i timevis i en kø i disse dage.

Og skal du have penge tilbage, kan du tage den med ro: Skattestyrelsen har de oplysninger, de skal bruge til at udbetale dem.

Sponsoreret indhold