Partier: Sådan tager ny ’corona-lov’ din frihed

Den nye epidemilov, der forventes at træde i kraft fra på mandag, den 1. marts, kan få vidtrækkende konsekvenser for dig, efter en helt almindelig indkøbstur i Bilka, mener et af folketingets partier.

Den nye epidemilov, der forventes at træde i kraft fra på mandag, den 1. marts, kan få vidtrækkende konsekvenser for dig, efter en helt almindelig indkøbstur i Bilka, mener et af folketingets partier.

Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Forestil dig følgende scenarie:

Du har været i Bilka på samme tid som én, der viser sig at være smittet. Kort efter bliver Bilka lukket ned, og du bliver tvunget til at gå i selvisolation.

- Hvis du er i Bilka, og en der er blevet konstateret smittet, har været i Bilka (samtidig red.), så kan man sådan set lukke Bilka ned, og alle, der har været i Bilka, kan blive tvunget til at gå hjem i selvisolation.

Sådan fortolker Lars Boje Mathiesen, sundhedsordfører i Nye Borgerlige, den nye epidemilov, der tirsdag forventes at blive stemt igennem i Folketinget.

Han opremser over for SE og Hør en række bestemmelser i den nye lov, som han mener indskrænker danskernes personlige frihed voldsomt, og derfor stemmer Nye Borgerlige imod lovforslaget i dag.

Men langt de fleste partier forventes at stemme for loven, og derfor vil den efter alt at dømme træde i kraft fra nu på mandag, den 1. marts.

- Der er en kollektivistisk bestemmelse i loven, hvor det ikke handler om individet. Forestil dig, at du har været til en fodboldkamp eller noget andet. Og så er der en, der bliver konstateret smittet med corona. Så kan de sige, at alle skal gå hjem i selvisolation, og hvis du ikke kan det, så kan du få en bøde, og hvis du ikke betaler den, kan du potentielt ryge i fængsel, siger Lars Boje Mathiesen.

Han taler om paragraf 28, og den vil Nye Borgerlige gerne have skrevet ud af epidemiloven.

Derudover nævner han paragraf 49, som partiet synes er meget problematisk.

- Det er, at du bliver tvunget til at give private oplysninger, ikke kun om dig selv, men også om, hvem du har været sammen med. Og det synes vi er at gå for langt i forhold til de situationer, vi står i, siger Lars Boje Mathiesen.

Han forklarer, at hvis vi har et udbrud af pest, polio eller noget, hvor rigtig mange kan blive dræbt og kan dø, så er det noget andet. Men det her kan komme til at gælde for corona-epidemien.

- Derudover kan en virksomhed blive tvunget til at aflevere oplysninger om, hvem der har været på deres restauranter, og det vil sige, at de kan blive tvunget til at registrere, hvem der kommer på deres restauranter.

- Ja, med personnummer osv. Ikke?

- Ja, og der har man altså privatlivets fred. Hvis jeg vil ind og spise på en restaurant, så skal jeg kunne gå ud at spise, med hvem jeg har lyst til, uden der er nogen, der skal kunne se, hvem jeg har spist med. Og ikke kun restauranter, det handler også om fitnesscentre og offentlige arrangementer, siger Lars Boje Mathiesen.

Han forklarer, efter at have læst lovforslaget – at du også kan blive tvunget til at afgive oplysninger om folk, der har været med dig på et givent tidspunkt. Bare fordi de vil lave en smitteopsporing eller har en formodning.

- Og det er jo en stikkerkultur ikke?

- Det er simpelthen et kontrolsamfund, og et oplysningssamfund, som jeg overhovedet ikke ønsker mig. For vi har ingen frihed tilbage, vi har ingen privatliv tilbage. Alt, hvad vi gør ude i det offentlige, bliver kontrolleret og overvåget, og det bryder jeg mig ikke om, siger han.  

Hos Dansk Folkeparti vil man heller ikke stemme for den nye epidemilov. Her fremhæver sundhedsordfører Liselott Blixt, at arbejdet med loven er gået alt for stærkt.

- Den største anke er jo, at det her er gået for stærkt. Og det igen bare bliver noget sjuskearbejde. Altså i nat fik vi de sidste notater klokken 02. Og klokken 08 skulle vi sige ja eller nej til alle betænkningsbidrag og ændringsforslag. Det er sgu sjusk og dybt kritisabelt. Det kan jo ikke være gennemarbejdet på den tid, siger hun til SE og HØR.

Dansk Folkeparti er blandt andet imod, at Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at det kommer til parlamentarisk kontrol, kan tvangsindlægge og tvangsbehandle folk.

- Det er stadig en del af loven? Hvis den bliver stemt igennem, vil man kunne tvangsindlægge folk?

- Ja. Fuldstændig. Vi har altid været imod, at der skal puttes noget ind i folk, hvis ikke de ønsker det. Derfor har jeg kæmpet for, at hvis jeg bliver ældre og syg, så vil jeg måske ikke have antibiotika, hvis jeg får lungebetændelse. Så vil jeg selv have ret til at sige: Jamen, så er det den måde, jeg går herfra.

- På samme måde med det her, så skal man ikke bare kunne tvangsbehandle.

- Hvorfor tror du, de vil det?

- Nogen siger jo, at vi har gjort det ved nogle, der er psykisk syge eller demente, altså inhabile personer. Men der mener jeg, vi har en sundhedslovgivning, der netop gør, at vi kan behandle folk, der er inhabile, hvis de er til fare for sig selv eller andre.

- Så der mener jeg ikke, vi behøves en epidemilov. Den her lov gør, at du kan tage enhver borger, uanset om de er habile eller inhabile og behandle dem. Tvangsmæssigt. Det er vi imod, siger Liselott Blixt.

- Der snakker vi selvfølgelig corona osv.?  

- Ja, og hvad fremtiden vil bringe. Altså hvis den her lov ligger der om 50 år, så er det også om 50 år. Og så skal det ikke engang igennem en parlamentarisk kontrol, siger Liselott Blixt.

SE og HØR har talt med topjurist og tidligere Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, om den nye epidemilov.

Han kan ikke gå så meget i detaljer med selve lovforslaget, men vil gerne sige noget om selve processen op til, som regeringen har lagt for dagen.

- Jeg synes, at den debat, der har været her de sidste par dage, viser at selve forberedelsen af loven har været alt for dårlig. Da vi lavede vores rapport for Justitia (juridisk tænketank red.) i sommer, så sagde vi: Gå i gang med arbejdet nu. Og lav en ordentlig ny lov.

- Og så kom der et udkast, som regeringen selv har lavet, og så kom der et nyt udkast, som regeringen også har lavet. Og nu har man den her debat. For mig at se så burde regeringen have grebet det anderledes an og fra starten sagt: Nu skal vi have en bred og grundig forberedelse af loven, så alt det her var blevet afklaret på en bedre måde tidligere, siger Jonas Christoffersen.   

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Socialdemokraterne.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close