”Paradise”-vinder mister kørekortet

Sådan så Nick Zitouni ud, da han i 2008 deltog i \

Sådan så Nick Zitouni ud, da han i 2008 deltog i "Paradise Hotel"

Foto: Jacob Ljørring

Den tidligere realitystjerne Nick Zitouni skal måske til at lære bus- og togplanerne at kende, for han blev torsdag ved Københavns byret frakendt retten til at køre bil i tre år.

Han skal også betale en bøde på 9500 kroner, sagens omkostninger herunder et salær på 7100 kroner til sin beskikkede forsvarer.

Det er altså en solid brandert tilbage i januar 2018, der først sluttede de tidlige morgentimer, der endte med at koste Nick Zitouni dyrt.  

- Jeg synes bare det er latterligt, for jeg har ikke kørt den bil, siger han, da SE og HØR fanger ham på telefonen fredag. 

- Jeg har hele tiden grint lidt af sagen, jeg tænkte, selvfølgelig bliver jeg frikendt. 

Med en promille på 1.44 kom han ifølge politiet kørende i sin sorte bil over krydset i Studiestræde. Her blev han stoppet af to betjente.

I retten nægtede han sig skyldig i tiltalen om spirituskørsel og forklarede, at han slet ikke havde kørt bilen den morgen.

I stedet forklarede han, at han aftenen forinden havde været til et jazzarrangement på sin café.

Og selvom det ikke var meningen, at det skulle blive en vild fest, endte timerne altså alligevel med at blive sene og drinksene mange.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Nick Zitouni vandt 250.000 kroner, da han var med i "Paradise Hotel" i 2008 (Foto: Thomas Laursen)

Derfor lod han ifølge sin egen forklaring bilen stå, da han tidligt om morgen stavrede hjem til sig selv.  

Og da han et par timer senere ville ned og træne, hoppede han op på cyklen for at hente sin træningstaske i bilen, der altså ifølge ham havde stået parkeret på Studiestræde lige siden festens start.

Den forklaring troede retten midlertidigt ikke på, og har altså nu dømt den garvede reality-stjerne for spirituskørsel.

Ved siden af bilen – i færd med at tage sin skråhængte træningstaske ud af bilen – blev han nemlig stoppet af de to uniformerede betjente, der få sekunder forinden havde set selv samme bil trille over krydset.

  • - Vi parkerer bag den sorte Golf. Råber ham an ved hans bil. Han kommer de få meter tilbage, og vi har så en samtale ved hans bil. Her kan jeg lugte alkohol, fortalte betjente i sidste uge i retten.

Og på politistationen blev promillen målt til 1.44.

I retten mente anklageren, at Nick Zitouni forklaring fremstod særdeles utroværdig, og at den på ingen måder hang sammen.

Realitydeltageren oplyser til SE og HØR, at han anker dommen til Landsretten. 

Nick Zitouni var tilbage i 2008 som 25-årig med i realityprogrammet ”Paradise Hotel” og senere deltog han så i ”Robinson Ekspeditionen”.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close