Krimi15. juli 2021

Par på bryllupsrejse får kæmpebøde for dette foto

Et par på brylluprejse på Hawaii skal nu betale en kæmpe bøde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipiccy_image_6.jpg
 Foto: TikTok/Privat

Hvad der skulle have været nogle magiske og vidundelige hvedebrødsdage for et amerikansk par at se tilbage på, er nu blevet ødelagt, efter parret delte en video.

Med ét blev bryllupsrejsen forvandlet til en langt dyrere fornøjelse for parret end først planlagt.

De amerikanske myndigheder satte nemlig gang i en efterforskning og idømte det ellers så forelskede par en bøde, efter en video på de sociale medier viste en kvinde røre ved den fredede munkesæl.

- Vi elsker Hawaii og kulturen. Det var ikke vores mening at krænke nogen, sagde manden til Honolulu Star-Advertiser.

Videoen, der blev delt på TikTok og andre sociale medier, viste en kvinde røre ved en sæl på Kauai-stranden i juni måned.

På videoen kunne man også se hende løbe væk, da sælen, der lå og slappede af, snappede ud efter hende.

Der er omkring 1.100 munkesæler i Hawaii.

Det er forbudt at røre eller genere en munkesæl, og man risikerer op til fem års fængsel eller gigantiske bøder, hvis man gør det.

Parrets bøde lød på 72.000 dollars svarende til 450.000 danske kroner.

Sponsoreret indhold