Krimi6. maj 2024

Par fundet døde ved Esrum Sø: Nu er de identificeret

I sidste måned blev et søskendepar efterlyst af Nordsjællands Politi. Nu har sagen taget en tragisk drejning
Politiet og deres teknikere rykkede lørdag ud til Esrum Sø, hvor to personer blev fundet døde. 
Politiet og deres teknikere arbejdede længe ved Esrum Sø, hvor to lig blev bjærget fra vandet.
 Foto: Presse-fotos

Men nu er der nyt – de to afdøde personer er blevet identificeret som værende søskendeparret.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

Søskendeparret, en mand på 67 og hans lillesøster på 61, havde sammen forladt deres hus i det nordsjællandske, og var ikke blevet set i dagene efter.

27. april modtog politiet en anmeldelse om, at der var blevet set et par ben stikke op af Esrum Sø. Politiet rykkede straks ud til stedet, hvor et lig blev bjærget.

Efterfølgende fandt dykkere endnu en afdød person i nærheden af liget.

Politikredsen mener ikke, at der er sket en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldene – de har derudover ikke yderligere oplysninger om sagen, skriver de yderligere på X.

De pårørende til de to afdøde er underrettet.

Sponsoreret indhold