Krimi22. februar 2021

Panik på stranden: 7-årig sank ned i kviksandet

Det våde sand forårsagede en uhyggelig situation for en kvinde og hendes to børnebørn, da de var en tur på stranden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hornbaek.jpg
 Foto: Arne Magnussen/Ritzau Scanpix

I øjeblikket står der enorme sandbjerge i Hornbæk, og det har tiltrukket masser af gæster i vinterferien.

Mariann Hartwig var fredag afsted sammen med sine to børnebørn, da en uhyggelig situation pludselig indtraf på stranden.

Det skriver TV 2 Lorry.

Hendes 7-årige barnebarn sank pludselig ned i det våde sand og kunne ikke komme fri.

Han råbte og skreg om hjælp i panik, fortæller Mariann Hartwig.

- Han var langt nede og skreg, fordi han gik i panik, og jeg havde selv svært ved at komme over og hjælpe ham, fordi jeg også sank ned, men heldigvis kom der en mand til undsætning oppe fra sandbjerget, og fik ham fri, siger hun til regionalmediet.

Helsingør Kommune har nu taget konsekvensen og opsat advarselsskilte på stranden.

Sponsoreret indhold