Krimi26. marts 2024

Påvirket kvinde kører galt med to børn i bilen

En 40-årig kvinde havde mandag ikke overblik over situationen, da hun påkørte en bil med påhængsvogn. I kvindens bil befandt sig to børn
En 40-årig kvinde blev mandag anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter hun var kørt ind i en påhængsvogn på en anden bil.
En 40-årig kvinde blev mandag anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter hun var kørt ind i en påhængsvogn på en anden bil.
 Foto: Presse-fotos.dk

Mandag eftermiddag måtte Sydsjællands og Lolland Falsters Politi anholde en 40-årig kvinde, da hun viste sig at have ulovlige mængder alkohol i blodet efter at være kørt ind i en påhængsvogn ved Holme-Olstrup.

Det fremgår af politiets døgnrapport.

En 51-årig mand befandt sig i den anden bil, der var ved at svinge til højre på en landevej.

Kvinden, der havde siddet med sin mobiltelefon, overså den anden bils påhængsvogn og kørte ind i den, så den svingede rundt.

Den 40-årige kvinde havde to børn i bilen, men ingen af dem kom heldigvis til skade ved uheldet.

Kvinden er nu sigtet for spirituskørsel, og derudover er de sociale myndigheder underrettet om sagen.

Sponsoreret indhold