Annonce
Krimi2 timer siden

Påstod sønnen var blevet kidnappet: Nu har sagen om Emmanuel Haro taget uhyggelig drejning

En amerikansk far er blevet idømt 25 års fængsel i en uhyggelig sag, hvor han påstod, at hans syv måneder gamle søn – Emmanuel Haro – var blevet kidnappet
En amerikansk far er blevet idømt 25 års fængsel i en uhyggelig sag, hvor han påstod, at hans syv måneder gamle søn – Emmanuel Haro – var blevet kidnappet.
En amerikansk far er blevet idømt 25 års fængsel i en uhyggelig sag, hvor han påstod, at hans syv måneder gamle søn – Emmanuel Haro – var blevet kidnappet.
 Foto: Privat
Annonce

I august påstod et forældrepar fra Californien, at deres blot syv måneder gamle søn var blevet kidnappet.

Nu har sagen så taget en opsigtsvækkende og uhyggelig drejning. For kort tid siden blev drengens far, Jake Haro, således idømt 25 års fængsel for at have forvoldt drengens død og lyve om kidnapningen.

Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Også drengens mor, Rebecca Haro, er tiltalt for at have forvoldt drengens død. Hendes sag er på nuværende tidspunkt ikke afgjort.

Forældrene fortalte tilbage i august måned, at deres syv måneder gamle søn Emmanuel var blevet kidnappet fra en parkeringsplads ude foran en Big 5 Sporting Goods-forretning. Indledningsvis troede politiet, at forældrene talte sandt – og en større eftersøgning blev igangsat.

Annonce

En uge inde i efterforskningen begyndte politiet dog at rette fokus mod forældrene. Efterforskningen viste blandt andet, at faren tidligere havde været dømt for børnemishandling.

I den sag havde Jake Hero udøvet vold mod et barn fra sit tidligere forhold. Barnet havde blandt andet pådraget sig en hjerneblødning og kraniebrud.

I dag ved politiet ikke, hvad der er sket med den syv måneder gamle Emmanuel, eller hvor drengen er – men det er altså politiets klare opfattelse, at den syv måneder gamle dreng er død.

Annonce

Og politiets undersøgelser har altså også slået fast, at begge forældre har forvoldt drengens død. Mens Jake Haro altså for kort tid siden er blevet idømt 25 års fængsel, venter Rebecca Haro stadig på at modtage sin dom.

Annonce

Sponsoreret indhold