Krimi11. januar 2021

Påstod han skulle vaccineres: Tricktyv stak ældre mand med kanyle

En trictyv stak en ældre mand med kanyle under påskud af, at han skulle vaccineres
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kanyle_aeldre_mand.jpg
 Adam Gault/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket en sag, hvor en kvinde i løbet af søndag fik adgang til en 87-årig mandlig beboers hjem i Rolighedsparken i Espergærde.

Det skriver lorry.dk.

Kvinden ringede på hos den ældre mand og fortalte, at hun var kommet for at vaccinere ham.

Det fik den ældre mand til at lukke hende ind.

I løbet af besøget nåede kvinden at stikke manden med en kanyle, men da hun var smuttet fra lejligheden viste det sig, at hun også havde fjernet et sæt bilnøgler.

Nordsjællands politi har siden kontaktet den lokale hjemmepleje, og de oplyser, at de intet kender til kvinden - ligesom at de intet har at gøre med beboere, der skal vaccineres, skriver Lorry.

Den 87-årige mand har oplyst, at kvinden talte dansk, og at hun var hvid i huden.

Hun angives til at være mellem 40 til 45 år og mellem 165 og 167 centimeter høj. Oplysninger kan gives til Nordsjællands politi på 114.

Sponsoreret indhold