Krimi19. september 2023

Påkørte kvinde der døde: 29-årig fængslet for uagtsomt manddrab

En 29-årig mand erkender, at han mandag påkørte kvinde, der mistede livet. Han er nu fængslet i fire uger
Retten i Herning har tirsdag varetægtsfængslet en 29-årig mand i fire uger for uagtsomt manddrab, efter at han mandag påkørte en 49-årig kvinde, der efterfølgende mistede livet.
Retten i Herning har tirsdag varetægtsfængslet en 29-årig mand i fire uger for uagtsomt manddrab, efter at han mandag påkørte en 49-årig kvinde, der efterfølgende mistede livet.
 Modelfoto: Colourbox

Retten i Herning har tirsdag varetægtsfængslet en 29-årig mand i fire uger for uagtsomt manddrab, efter at han mandag påkørte en 49-årig kvinde, der efterfølgende mistede livet.

Det skriver TV Midtvest efter et grundlovsforhør.

Ulykken skete på Hovergårdevej ved Spjald i Vestjylland. Den 29-årige, der tirsdag erkendte at have påkørt kvinden, kørte efter ulykken væk og lod kvinden ligge i vejkanten.

Der gik dog ikke længe, før politiet fandt frem til manden og anholdt ham.

Tirsdag forklarede han ifølge TV Midtvest, at han sænkede farten efter ulykken og kørte hjem til en kammerat, hvor han drak en øl. Han havde også drukket øl inden ulykken, men var ifølge eget udsagn ikke fuld, da ulykken skete.

- Jeg beklager dybt, sagde manden, der udtalte sig via en tolk, tirsdag ifølge TV Midtvest.

Sponsoreret indhold