Krimi3. oktober 2022
Påkørt på parkeringsplads: Nu er 47-årig kvinde død
En 47-årig kvindelig cyklist er død af sine kvæstelser, efter at hun mandag morgen blev påkørt på en parkeringsplads i Viborg
En kvindelig cyklist er mandag eftermiddag afgået ved døden. Det sker, efter hun om morgenen blev påkørt af en bil på en parkeringsplads i Viborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Af politiets tweet fremgår det, at kvinden blev påkørt af en bil med lav hastighed.
- Kvinden er her til eftermiddag afgået ved døden, som følge af de skader hun pådrog sig ved uheldet, skriver de.
Politiet oplyser på Twitter, at man for nuværende ikke vil fortælle yderligere til medierne.
Til Viborg Folkeblad fortæller vagtchef Ole Vanghøj, at myndighederne først tirsdag vil kommentere ulykken.