Krimi16. september 2021

Påkørt betjent stadig i kritisk tilstand: - Selv de hårdeste tørrer tårer af kinderne

Kollegaerne til den 31-årige politibetjent, som for knap tre måneder siden blev påkørt i et kryds i Aarhus, er dybt mærkede af situationen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210619005701_img_3980.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Nu tre måneder efter ulykken, er den 31-årige betjent, som blev torpederet af en flugtbilist, stadig i kritisk kritisk men med små fremskridt.

Han er stadig ikke ved fuld bevidsthed, og i øjeblikket er der intet der tyder på, at der er en drastisk bedring i vente foreløbigt.

Sådan meldte Østjyllands Politi onsdag ud i en pressemeddelelse om betjenten, der 19. juni klokken 18.14 blev ramt af en vanvidsbilist på flugt. Den unge betjent mistede her bevidstheden og har altså ikke genvundet den siden.

Og den voldsomme episoden har sat sig dybt hos betjentens kollegaer.

Det skriver Dansk Politi på (link fjernet) deres hjemmeside.

”Det påvirker så dybt og gør så ondt på alle. Det kan være svært for andre helt at forstå, men når politifolk oplever, at en kollega bliver livstruende såret i tjenesten, så er det en fælles sorg, afmagt og vrede, som rammer alle. Alle bliver blege, og man ser selv de hårdeste tørre tårer af kinderne. Det er svært at beskrive, men det er lidt, som om et familiemedlem er blevet ramt, og det kommer til at påvirke alle, helt ned i deres identitet, og alle de tunge spørgsmål de igen skal svare på fra deres børn, partnere, forældre og venner omkring arbejdet og faren ved at lave politiarbejde”, udtaler foreningsformand Anita Frank.

Betjentens stadige kritiske tilstand har lagt sag som et tungt tæppe over kollegaerne. Også tillidsrepræsentant Dan Søberg kommer sent til at ryste den frygtelige oplevelser af sig.

Han husker tydeligt den skæbnesvangre sommeraften, hvor han får meldingen om, at en kollega er blevet påkørt.

”Der farer så mange tanker og billeder gennem hovedet. Når det sker for en kollega, er det også lidt som om, det sker for mig. Samtidig ved man, at når hele ens netværk og nærmeste hører nyheden, vil de straks blive bange og frygte, at det er én selv. Vi ved også, at vi skal konfronteres med sagen og spørgsmål om sagen alle steder fra, derhjemme, fra naboer, ved sammenkomster, og det kan faktisk være tungt og hårdt”, siger han.
Dan Søberg kender den 31-årige betjent godt, og derfor påtog han sig da også opgaven med at få bragt betjentens kone til hospitalet.
Kollegaerne har efter ulykken modtaget psykologhjælp, og de har varmet sig på breve, blomster og tegninger fra borgere.

De første par dage efter ulykken var ekstra hård for kollegaerne, fordi flugtbilist stadig var på fri fod. Efter to dage blev en 20-årig mand dog anholdt. Man mener, han sad bag rattet, da bilen torpederede ind i den forsvarsløse politibetjent.

Han sidder varetægtsfængslet og er sigtet for vold på tjenestemand og for forsætlig fareforvoldelse.

Sponsoreret indhold