Krimi19. juni 2020

Opsigtsvækkende fund: Norsk milliardærfrue havde skrevet under på skilsmisse

Norske Anne-Elisabeth Hagen forsvandt ud af det rene ingenting for halvandet år siden. Længe troede politiet, at den 68-årige milliardærfrue var blevet kidnappet. Nu kan det norske medie VG afsløre, at politiet har gjort opsigtsvækkende fund i Hagen boligen i Lørenskog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne-elisabeth_hagen_ritzau.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Havde milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagen planer om at forlade sin nu drabssigtede ægtemand, Tom Hagen? Et fund i parrets hjem i Lørenskog i Norge tyder på det.

Det norske medie VG har af flere uafhængige kilder fået oplyst, at politiet fandt skilsmissepapirer under en ransagning, efter Tom Hagens anholdelse 28. april.

Papirerne skulle være dateret flere år forinden, at Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem 31. oktober 2018.

Artiklen fortsætter under billedet..

https://imgix.seoghoer.dk/anne-elisabeth_hagen_ritzau_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Ægteparret Hagen bor beskedent set i lyset af, at han er milliardær (Foto: Ritzau Scanpix)

Ifølge VG skulle det kun være milliardærfruen, som har underskrevet papirerne, mens Tom Hagens underskrift mangler.

Norsk politi arbejder angiveligt ud fra en teori, om at Anne-Elisabeth Hagen ønskede at blive skilt fra ægtemanden, som er en af Norges rigeste mænd.

Milliardærfruen skulle ifølge mediet have fortalt personer omkring sig, at hun i flere år havde levet i et turbulent ægteskab, og politiet mener, at flere spor tyder på, at hun altså ønskede at blive skilt.

Derfor er fundet af skilsmissepapirerne i boligen særdeles vigtigt for efterforskningen.

Tom Hagen selv skulle have afvist, at han og konen på noget tidspunkt havde en alvorlig snak om at blive skilt.

Tom Hagens advokat, Svein Holden, siger til VG, at han ikke har set de omtalte skilsmissepapirer. Han bekræfter dog, ligesom Tom Hagen selv har gjort under afhøringer, at ægteskabet havde sine op- og nedture.

  • - Ægteskabet mellem Tom Hagen og Anne-Elisabeth Hagen har – som de fleste ægteskaber – gode og dårlige dage. Spørgsmålet er om skilsmisse har været oppe og vende mellem dem, men det kom aldrig så langt, at det blev diskuteret som en reel mulighed.

  • - Det du refererer til, ligger næsten ti år tilbage i tiden, og det var en vanskelig periode i deres ægteskab. Men de kom igennem det sammen, og det førte til, at ægteskabet blev mere robust, siger advokaten til det norske medie.

Politiet ønsker ikke at kommentre, hvilke fund de har gjort i Hagen-boligen.

Sponsoreret indhold