Opdagede hvorfor hun altid sov over sig: Katten slog alarmen fra!

Katten Joaquim kan - ligesom os andre dødelige - ikke lide at stå op om morgenen.

Katten Joaquim kan - ligesom os andre dødelige - ikke lide at stå op om morgenen.

(Foto: YouTube)

Det lyder mest af alt som en dårlig undskyldning fra Chris og Chokoladefabrikken: - Jeg kom for sent på arbejde, fordi min kat slog mit vækkeur fra!

Det er dog ikke desto mindre den skinbare sandhed for en ung kvinde fra Sao Paulo, Brasilien.

Den unge kvinde kunne ikke forstå, hvorfor hun altid sov over sig, vågnede med et sæt – og kom for sent på arbejde.

Det skulle dog vise sig, at det var hendes næsvise kat Joaquim, der stod bag hele misæren. Den havde nemlig fundet ud af, hvordan man slår vækkeuret fra. Smart mis, som man siger.

Kvinden (og nok særligt hendes chef) kunne naturligt nok ikke helt forstå, hvordan hendes kat kunne være så klog – så hun satte sig for at filme øjeblikket, hvor Joaquim fik nok af den forfærdelige alarm og slog den fra med sin pote.

Resultatet kan du se herunder.

Og så kunne den uheldige syvsover altså med ro i maven fortælle chefen, at der ikke var tale om en MISforståelse.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close